Solvang

SOLVANG

Skibstype Lofot-Kutter
Byggeår 1930 – kending F.60.B, registrernr.LNAE, idag XP 4091
Material norsk fyr
Værft Johan & Peder Kristoffersen, Rognan / Norge
Skroglængde 42,60 Feet – 12,98 Meter
Bredde 12,20 Feet – 4,33 Meter
Dybgang 2,00 Meter
Bruttotonnage 17,58
Nettotonnage 13,44
Sejl 120 m2 (storsejl 55, fok 13,klyver 21, jager 13, topsejl 14)
Motor 280 hk Volvo Penta oprindelig: 42 hk Brunvold-Glødehoved
Hjemsted Ebeltoft / Danmark
Ejer Poul Erik Clausen

SOLVANG blev i 1930 bestilt af fiskeren Trygve Hammer fra Berlevåg beliggende øst for Nordkap hos bådebyggerne Johan og Peder Kristoffersen i Rognan i Saltdalen syd for Lofot-øerne.

Hans datter fotæller, at der i dette år var sket tre ting: faderen fik bygget skibet, hun blev født som eneste datter og til sidst havde han købt en ko, for der var mangel på mælk i Finnmarken. Indtil 1973 var SOLVANG fiskekutter, hjemmehørende i Berlevåg. Efter at Hammer var gået på pension beholdt han lofotkutteren med dens typiske udseende (hvid stribe over lakeret fribord) og gik fortsat på fisketur. På sin sidste sejlads sammen med pensionistkollegaer fik han pludselig et hjertestop og var død da skibet nåede i havnen igen. Han havde dermed fået opfyldt et hjertensønske om at død på det elskede skib ude på havet.

SOLVANG blev af arvingerne solgt til amerikaneren Joseph Kellam. Han havde afsluttet sin juristiske eksamen med success, men derefter som tilhænger af flower-power-generationen besluttet sig for, at bryde ud af den borgerlige karriere og var rejst til Europa. Han overførte skibet sammen sin vendinde Toni til Grenå i Danmark for senere at sejle til Friedrichskoog i Tyskland, hvor det blev restaureret omhyggelig til den oprindelige stand på Bieritz-værftet med målet om derefter at sejle til Californien.

Denne plan blev dog droppet og SOLVANG solgt til Freddy Caspersen, paukist ved Odense Byorkester (idag Odense Symfoniorkester). Han ejede skibet sammen med sine brødere og boede en tid ombord. Kutteren var i disse år hjemmehørende i Troense og Svendborg.

1988 solgte Kaspersen SOLVANG til Jørgen Møller Petersen, lederen af en institution for handikappede voksne. Petersen flyttede skibet til Nyborg, restaurerede det endnu engang grundlæggende og udskiftede den oprindelige Brunvold glødehoved-motor med en moderne 280 hk turbo-diesel fra fa. Volvo-Penta.

I 1998 blev SOLVANG solgt til Nis-Edwin List-Petersen, dengang forretningsfører for delstaten Slesvig-Holsten's musikråd, senere biblioteksdirektør for det tyske mindretals biblioteksvæsen i Sønderjylland, nu pensionist.

2014 aftalte Poul-Erik Clausen og Nis-Edwin List-Petersen at bytte deres skibe EBBA AAEN og SOLVANG, overdragelsen foregik i slutningen af september 2014.

Poul Erik Clausen var arkitekt og fra 2006-2012 formand for Træskibs Sammenslutningen. Idag er han pensionist.

Hjemmehørende er SOLVANG idag i Ebeltoft.